| Tilbage |
Alle var kommet sent i seng aftenen i forvejen og det var et søvnigt morgenhold, der spise morgenmad sammen. Gitte og Marie mente, at nu var det deres tur til at gå tur alene. Ingen protesterede og snart drog de af, for at gå den samme tur, som Hans og Gitte dagen i forvejen havde gået.
Hans var ikke helt på dupperne. Han valgte derfor at bure sig inde med en dyne og en bog, som han havde fået i julegave.
Vibe, Lasse og jeg valgte at gå en lille tur op mod Venelifjellet. Det kunne jo være, at vi kunne finde et godt sted at lege med de slæder, som vores vært Hans havde været så venligt at låne dem.
Terrænnet viste sig dog at være dårlig til slædekørsel. Overalt ligger der sten og klippestykker, der gør ethvert forsøg på slædekørsel stort set umuligt - ihvertfald, når der kun er faldet ca. 5 cm. sne. Jeg fik istedet lokket ungerne med længere op, for at vise dem den flotte udsigt over søen og bjergene omkring os. Det holdt hårdt, men pludselig var vi oppe ved det punkt, som jeg havde i tankerne. Her var der nogle store klipper ved vejen. På disse klipper hang der mange istapper og det var et slaraffenland for ungerne, at forsøge at pille disse istapper ned i hel stand. Det blev til en times leg for os alle. Vibe fik fat i en istappe på ca. 1 meter. Isen var krystalklar og jeg ville godt vove at tø isen op og drikke vandet - det blev der dog ikke lejlighed til.
Vi vandrede nedad igen - belæsset med Vibes store istap og Lasses nøje udvalgte store isklump!
Da vi var tilbage ved hytten, var Gitte og Marie endnu ikke dukket op. Det afholdt dog ikke os andre for, at rigge an til en frokost. Mens vi spiste, dukkede Gitte og Marie op - lige så sultne som vi andre.
Resten af eftermiddagen gik med at læse bøger, spille kort, skrive kort, spille yatzy osv.
Gitte stod for aftensmaden idag. En god gang grønlangkål med masser af godt tilbehør. Det smagte ganske godt og fyldte godt i maven, så resten af aftenen blev til afslapning og hyggeligt samvær!
Der var ikke rigtig nogen af os, der gad noget...
| Tilbage |